
Er du lidt eller meget erfaren med at spille på guitar? Og vil du have en guitar med en skøn klang, du kan bruge til solospil eller akustiske koncerter?
Western guitaren er et godt valg for dig, der har styr på akkorder og fingerspil. Guitaren er en elsket model, der er kendt for sine stålstrenge samt sin varme og rummelige klang. Du behøver ikke en forstærker, når du vil skabe harmonisk lyd i rummet, du giver koncert i.
Hvilken western guitar skal jeg vælge?
Når du skal købe guitar, er det vigtigt, at du vælger en model, som matcher dine ambitioner samt dit nuværende niveau for fingerspil. Der er ikke meget ved at købe en avanceret eller professionel guitar, hvis du er nybegynder med det udødelige strengeinstrument.
>> Læs og vores artikel om elektriske guitarer <<
Når det kommer til guitarer i western-udgaver, skal du være særlig opmærksom på, at instrumentet er skabt med stålstrenge. Disse strenge er mere krævende at spille på sammenholdt med strenge af nylon.
Der findes et stort udvalg af guitarer i western-udgaver. De varierer i størrelser, så det er muligt for både børn, unge og voksne at spille på dén model, som matcher den fysiske størrelse.
Hvad skal du overveje?
Du skal forholde dig til følgende specifikationer, når du vil finde frem til den bedste western guitar:
- Mærke: Der findes mange mærker, der producerer western guitarer i alle prisklasser. Det er vigtigt at undersøge, hvilke mærker der er kendt for at producere gode kvalitetsinstrumenter.
- Størrelse: Western guitarer fås i forskellige størrelser. Det er derfor vigtigt at vælge en størrelse, der passer til din krop og spilestil.
- Pris: Prisen på en western guitar kan variere meget afhængigt af kvaliteten af instrumentet. Prisen på en Western Guitar, dækker vi nede i et senere afsnit. Det er dog vigtigt at sætte et budget og overveje, hvor meget du vil bruge, før du går ud og køber en guitar. Samtidig skal du også overveje, hvor meget du vil bruge på andet tilbehør, såsom plekter, forstærker, remme mv.
Der vil være sammenhæng mellem mærke, kvalitet og pris, når du køber guitar. Som tommelfingerregel kan du gå ud fra, at des dyrere dit strengeinstrument er, des mere fyldig klang vil guitaren kunne skabe. Er du let øvet, eller har du planer om at bruge dit instrument til koncerter, kan det svare sig at vælge en model fra mellemprisklassen og opefter.
Med en guitar i western udgave kan du eksperimentere med dit spil. Du kan bruge strengeinstrumentet til både akkompagnement, akkordspil samt solospil.

Hvad er forskellen mellem spansk guitar og western guitar?
Det er den spanske guitar og guitaren i western udgave, der er de mest udbredte guitartyper i verden. Selvom instrumenterne i stor udstrækning minder om hinanden, er der væsentlige forskelle mellem dem. Western udgaven spilles med stålstrenge, mens den spanske guitar har strenge af nylon. Dette er også grunden til, at der typisk bruges plekter til western instrumenterne.
For kort at berøre de spanske guitarer, så er denne ofte også det første valg for begyndere. Desuden har spanske guitarer ofte en mere rund og blød lyd, mens western guitarerne har en mere skarp og kraftfuld lyd. Begge typer guitarer kan selvfølgelig bruges til en bred vifte af musikgenrer.
Størrelsesmæssigt afviger de 2 guitarmodeller også fra hinanden. Når de sammenlignes fysisk, kan det ses, at den spanske guitar er mindre i “kroppen” end western modellen. Størrelsen på kroppen har betydning for, hvor rund og fyldig en klang der kan skabes. Derfor er westerguitaren i stand til at frembringe mere harmoniske og runde klange end den spanske model.
Hvad koster en western guitar?
Du finder de populære guitarer i western udgaver fra cirka 500 kroner og opefter. Skal dit instrument bruges til den ambitiøse eller øvede guitarist, skal du købe en model til minimum 1.000-1.500 kroner. Gælder det køb af guitar til nybegynderen, er det værd at se efter pakkeløsninger, hvor du både får guitar, plekter, pedal og rem med i købet. Du sparer penge på at købe instrument sammen med dit uundværlige tilbehør. Samtidig er du sikker på at få alt det nødvendige til at komme i gang med at spille guitar. Derudover hvis du køber en billig guitar i starten, finder du ud af om du har interesse for at fortsætte med at spille på lang sigt, før du investerer i en dyrere model.
Til Forsiden